Sopa a la minuta

“Sopa a la minuta” er simpelthen noget af det mest fantastiske jeg har lært at lave i en hektisk hverdag med børn, madlavning, arbejde, rengøring osv.

“Sopa a la minuta har ikke som sådan nogen opskrift, men er en suppe lavet med instant nudler og hvad du ellers har af kød og grøntsager. Bruger du en elkedel til at varme vandet, ja så kan den laves på under 10 minutter. Er du kørt træt af rugbrød og andet hurtig mad, og har du hverken overskud eller tid til de helt store kokkerier, ja så er det her simpelthen en luksusret. Virkelig lækker, sund og hurtig – stor favorit herhjemme!

Forberedelsestid: 5 min.

Tilberedningstid: 5-10 min.

Ingredienser:

1/2 kop mælk (kan udelades)
1 pakke instant noodles
5 kopper kogende vand
½ løg finthakket
1 fed hvidløg hakket
1 tsk oregano
2 teskefulde ají panca pasta
3 spiseskefulde vegetabilsk olie
Grøntsager fra køleskabet 
Lidt kartofler skåret i tern
Lidt gulerødder skåret i tern
Salt
Peber
den lille krydderipakke der ligger i instant noodle pakken
250 g oksekød skåret i små tern eller anden kødrest eller rejer fra fryseren eller lignende (Kan også udelades)

Tilberedning:
Kog vand i elkedlen. Hæld det i en gryde når det koger og skru op for gryden. Put hvidløg og løg i gryden. Derefter Kartofler, gulerødder og kødet. Tilsæt krydderierne og de resterende grøntsager. Tilsæt nudlerne og vent på nudlerne er klar. 

Værsgod! Nu har du en fantastisk lækker suppe, som er sund og ikke har taget mere end 10 min af din tid! 

  
  
  

Vil du modtage opskrifter direkte i din indbakke?

TILMELD DIG FOR AT MODTAGE DE SENESTE nyheder og opskrifter 🙂
Vi spammer ikke - men vil glæde os over at have nye følgere 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *